Pressemeddelelse
Stortalent til Vendsyssel
Fra næste sæson kan vi skrive stortalentet Anne Hyldal Nielsen på holdkortet i Vendsyssel Håndbold.
Anne Hyldal spiller pt. I Aalborg DH, men hun er en spiller vi igennem et stykke tid har holdt øje med. Igennem den sidste tid har vi haft mange samtaler og det er de samme værdier vi i klubben og Anne indeholder, derfor er vi overbeviste om at hun passer rigtig godt ind i klubben.
Udover forstærkning til truppen, ser vi også et stort udviklingspotentiale i Anne, og vi er sikre på at hun sammen med de andre i truppen vil løfte holdet til større præstationer. Anne er en bagspiller der ikke er låst af en speciel plads og i det ser vi mange muligheder for hende på holdet.
Det bliver en ung trup, men vi ser mulighed for at truppen, spillerne og klubben udvikler sig sammen og at vi dermed kan holde på spillerne i flere år, således at der er kontinuitet i truppen. Det vil også gøre det endnu nemmere at indlemme andre unge talenter i fremtiden, når vi har en stærk sammenspillet grundstamme.
Anne udtaler
”Det bliver spændende at skal prøve noget nyt, og efter de samtaler jeg har haft med klubben er der ingen tvivl om at der er ambitioner og en klar plan for fremtiden og det tiltaler mig meget. Samtidig synes jeg det er spændende at være med i et nyt projekt hvor en masse unge spillere skal opfylde visionen i klubben samt brande landsdelen og øge interessen for håndbolden.
Det har været nemt at sige ja til Vendsyssel idet at alt er beskrevet så man er ikke i tvivl om hvad der forventes af en som person og spiller. Og da alle i klubben har sagt ja til de samme ting, ja så er det jo de samme mål og forventninger vi har alle sammen og det giver tryghed i dagligdagen”.